• Komvest Kormusik 2008

    12 May 2008, 15:51 de ChrHildebrandt

    Uffe Most er dirigent for Ensemble Vest ved dette års workshop med uropførelser af ny kormusik fra medlemmerne af komponistgruppen Komvest. I år byder vi også velkommen til to nye medlemmer: Martin Palsmar og Eva Rotenberg. Musikken er skrevet til dels kirkelige tekster, dels digte af blandt andre Shakespeare, Morten Nielsen og den engelske forfatter Mark Hillmancc, som Komvest har arbejdet sammen med de seneste par år.

    Over 100 uropførelser
    "Komvest" står for "Vesterbro Komponistforening" og er en gruppe komponister i København, der siden 1999 har arrangeret koncerter og workshops med uropførelser af kor- og kammermusikværker. Komvest blev oprindelig stiftet af tre unge komponister på Vesterbro, deraf navnet, men i dag har foreningen 13 medlemmer, der alle har en særlig forkærlighed for kormediet og den vokale musik. Over 100 nye korværker er blevet uropført i løbet af Komvests snart 10 år på banen, dels ved de årlige koncerter med Komvests eget projektkor Ensemble Vest…